Vi var på sommerlejr denne her sommerferie, og det var en supper hyggelig tur, som vi tilbragte i Rensburg hos nogle dansksindede tyske spejdere, som var supersøde at låne deres grund ud.
Da vi kom, var det lidt rodet, fordi vi begyndte på et telt, og af en eller anden grund begynde på et andet telt, og så blev det lidt til en konkurrence. Julius mod Nikolaj og mig. Viggo var ikke ankommet, fordi han var på en hyggelig sommerferie med hans familie.
Da vi endelig havde fået teltene op og stå, begyndte vi at lave aftensmad, som smagte dejligt.
Resten af dagen gik egentlig med opvask og hygge.
Andendagen blev vi dejligt vækket af ”klokken er syv, bålet må tændes om ti minutter!”
Så vi skyndte os op af posen, som var lidt ærgerlig at komme ud af, da den nemlig er varm - og en varm sovepose er noget af det bedste, man kan få!
Så da vi var kommet i tøjet, begyndte Viggo at gøre klar til bålet, mens Nikolaj og jeg begyndte på havregrøden. Der var godt nok stres på! Det plejer der at være første dag, fordi man lige skal ind i rutinen.
Da vi stillede op til havregrødsbedømmelse, fik vi at vide, at havregrøden var god, men manglede salt, og vores til var helt ude i hampen! Derfor blev vi jo selvfølgelig nødt til at oppe vores game og gøre det bedre.
Da vi havde spist og lavet ”Up to standard”, begyndte vi at lave leverpostej - selvfølgelig hjemmelavet!
Vi fik udleveret spæk, hakker og lever, og så var det ellers bare at begynde på at hakke spæk og lever! Mens drengene hakkede, kværnede Viktoria og jeg blandingen, og selvfølgelig fik drengene også lov til at køre blandingen gennem hakkeren. Det så ikke ligefrem lækkert ud. Det, der kom ud var nemlig brun-rødligt hvid, så du kan forestille dig, at det ikke så særlig appetitligt ud … Der kom godt nok også en stor omgang opvask! ”suk” … Det gik størstedelen af dagen med, nemlig at lave leverpostejen og vaske op!
Jeg fik så fornøjelsen af at bage leverpostejen, da jeg ikke tidligere havde haft chancen for at stå for ovnen alene, så det var dejligt endelig at få det prøvet. Vi fik også hugget lidt brænde, så næste morgen ville det forhåbentligt gå lidt hurtigere.
Jeg kan faktisk ikke huske hvad vi lavede til aftensmad, fordi der var sket så meget i dag.
Næste dag blev vi vækket med samme tone som altid. Vi fik lavet morgenmad, og i dag gik det meget hurtigere og der manglede ikke salt. Det var nok fordi Nico saltede havregrøden i stedet for mig, og det var nok også klogt.
Da vi havde vasket op og spist, fik vi lov til at lave kortgang uden kort: Vi skulle huske på en kort rute og bagefter skulle vi så gå ruten. Det var lidt udfordrende, fordi vi blev i tvivl, om vi var det rigtige sted. Men vi kom tilbage, og vi fik også at vide, at vi klarede det godt.
Klokken 16.00 fik vi madudlevering, og da skulle vi have kylling i karry. Det smagte udsøgt! Men vores køkkensamspil var mindre godt, så vi var nødt til næste dag at der var til gengæld ikke lige så meget opvask fra kylling i karry. Ellers skete der ikke så meget den aften.
Næste dag var det samme rutine: Vågn op, stå op, kog op, stil op, spis op, vask op!
I dag gik det fremragende med havregrøden! Sådan!
Vi begyndte på ”Up to standard”, og der fra dagen i går fik vi at vide, at vi skulle dele det op, så nogle tog kasserne, nogle tog telte og nogle tog bålpladsen. Da vi gjorde det, gik det supergodt med ”Up to standard”.
Da vi havde lavet ”Up to standard”, gik vi ud i Rendsburg og gik efter kompas. Det var virkelig sjovt - plus vi klarede det virkelig godt, og det var en god rute, der var blevet sat.
Da vi kom hjem, lavede vi medisterpølse, og det gik bedre med anden pølse end med første. Det er i virkeligheden ligesom pandekager: Den første er altid den værste – eller, værste er nok lidt af en overdrivelse, men nok mere den dårligste. For vi klarede det faktisk rimelig godt, taget i betragtning at ingen havde lavet det fra bunden, ud over lederne, og at vi næsten glemte krydderiet til medisterpølsen. Og da vi så skulle stege dem, var der kun lidt luftbobler, som vi skulle prikke, så det lignede et springvand!
Tarmene var ikke plast-tarme eller ”fake” tarme, om man vil, og det smagte efter min smag lidt for salt. Det var nok krydderiet, som vi næsten glemte.
Der var psykopat meget opvask – og det var ikke bare fra medisteren, for selvfølgelig fik vi noget ved siden af, nemlig salat og pastapuder med spinat i. Jeg er stadig træt efter den opvask – eller, det var måske lidt af en overdrivelse … Det var så slemt, at Viggo stod op og sov, mens han tørrede af! Og han plejer at være den, der kan være allerlængst oppe. Så for at sige det mildt: vi var trætte, og vi sov godt den nat.
Da vi blev vækket, var jeg stadig træt! Men da vi havde lavet hele remsen med at lave morgenmad og up to standard, skulle vi ud og lave kompas-pejlings-rute og nogle andre ting.
Da vi kom hjem, blev standeren væk! Vores dyrebare stander var væk! Og det var lidt meget et problem, for hvis nu vi havde glemt den ude på ruten, kunne der være en eller anden, som kunne have taget den, og så ville vi jo aldrig få vores dyrebare stander tilbage! Men heldigvis fandt vi den igen, den var ved et træ ved siden af en sø. Vi var godt nok lettede over, at vi havde fundet den!
Vi fik selvfølgelig også at vide, at vi skulle lade være med at glemme vores stander - især ude ved siden af et træ ved en sø! Men det er helt utroligt, at vi fandt den, og at der ikke var nogen, der tog den.
Ellers skete der ikke så meget andet, som var spændende. Vi lavede personlige mål ved at gå 100 meter 10 gange, og vi fandt ud af, at Viggo var den, der gik tættest på en meter per skridt.
Denne dag, efter vi have lavet remsen med morgenmad og opvask, skulle vi ind i indre by af Rendsburg, lige midt inde på torvet, hvor vi møde vores guide, som heldigvis kunne tale dansk. Det var jeg virkelig glad for. Vi fik gået et par kilometer, altså ikke sådan 30 eller 10 kilometer, men en god strækning. Hun var virkelig god til at flette den danske historie ind i hendes tur, og vi fik set en hel masse ting. Der var f.eks. en kuglebane, som skulle ligne en tidslinje, og ved siden af var der sådan nogle sten, der kunne dreje rundt. Det kom der god underholdning ud af!
Da turen var færdig, var der en af forældrene, der gav IS! Nemlig Michael. Det smagte super duper godt!
Da vi kom hjem, begyndte vi på korttegning, og det var lidt udfordrende, men også sjovt. Det tog også rigtig, rigtig lang tid - det tog det meste af dagen. Så da vi kom hjem, var det tid til at lave aftensmad. Vi skulle lave farsbrød. Det smagte super godt, og det var forholdsvis let og nemt at lave.
Vi lavede også bålunderholdning, og det var virkelig sjovt. Vi klarede det også godt, vi fik i hvert fald folk til at grine. Men da lejrbålsunderholdning var færdigt, skyndte vi os i seng (eller noget).
Næste dag skulle vi ikke lave morgenmad fordi vi skulle i zoo i Hamburg, så rimelig hurtigt efter vi havde spist, gik vi over til togstationen. I Tyskland havde de stadigvæk maskereglen i offentlig transport, så vi skulle have mundbind på i toget.
Da vi kom på toget, var det bare fyldt op, så størstedelen af os kunne ikke sidde ned. Og så var der den her pige, der skreg uafbrudt - det var ret utilfredsstillende. Da jeg endelig stod af toget, havde jeg fået ondt i hovedet, og på Hamburg station var det lidt kaos-agtigt, og vi skulle lige navigere.
Da vi så endelig kom i zoo, var der nogle der stod og demonstrerede. Det var lidt underligt, for de gik tilbage til deres opgaver da de havde demonstreret.
Vi fik at vide, hvor vi skulle mødes. Så gik vi i det store akvarie, hvor jeg fuldkommen blev hypnotiseret af alle fiskene. Der sank en ro over mig, da jeg fik sat mig ned og jeg må indrømme, at jeg var lidt ond at få Nico med på den bølge. Jeg tror Viggo var lidt træt af det; jeg tror mere at han er til at fange fiskene end at se på dem - med andre ord, han var ikke grebet af det.
Herefter spiste vi lidt af vores smurte madpakker og stak af fra flokken! Vi nåede at se en hel masse ting, og vi nåede at være på legepladsen og rutche. Vi fik også set bjerggeder, men for at vi kunne se dem, skulle vi gå op ad et fake bjerg. Lad os bare sige, at vi nåede at gå op ad trapper. Det var ikke fordi det var hårdt, det var egentlig ganske fint, men vi nåede at gå på trapper!
Da vi skulle se akvariet, mødtes vi derhenne og gik ind. Jeg synes personligt, at det kæmpeakvarie var det bedste! Det var virkelig afslappende, og det virkede som om Niko også syntes det. Viggo virkede ikke lige så fanget af fiskekiggeriet. Men det var hyggeligt nok alligevel.
Da vi skulle hjem igen, skulle vi også tage toget, og så var der - klap lige hesten - den samme skrigende pige i det samme tog i den samme perronvogn med de samme mødre! Så vi skulle køre i tog med den samme skrigende pige! Som havde skreget hele turen herhen! Gad vide, om hun også var i zoo… Men hold op, hvor fik jeg ondt i hovedet. Jeg havde godt nok hovedpine, da vi steg af toget - eller også skulle jeg bare have et par nye set trommehinder, for hun råbte godt nok meget.
Da vi kom hjem til lejrpladsen, skulle vi til at pakke sammen, og teltet gik forholdsvis hurtigt at pakke sammen. Men da vi skulle lave miljøkæde … hold op, hvor gik det dårligt. For det første gik vi ikke i en kæde, vi gik forskudt. Selv da Julius kom ind over, gik det skidt. Så på andet forsøg, hvor Julius var over, fik vi det til at virke, selvom det stadig så lidt skævt ud.
Men vi havde forholdsvis travlt, så da vi endelig fik det til at virke, var vi pænt glade. Men vi havde stadig supertravlt, så vi skyndte os at putte vores kasser - eller kun spejdernes kasse, vi efterlod stifindernes kasse til gruppen som en slags lille souvenir - anyhur skyndte vi at pakke alt andet habengut op på traileren, og så var det ellers afsted, op på motorvejen, hvor vi kom fra. Det var lidt kedeligt, og Viggo kørte hjem med sin familie, så i stedet for hørte vi noget musik og hyggede os. Så helle turen hjem var praktisk talt bare kedelig: lytte til musik, sove osv. Nicklas hørte musik i hans høremusik headset.
Da vi nåede over broen, som – ja, det gik som det gik - og nåede Slagelse, valgte vi at stoppe ind ved McDonalds, fordi, jaa det gjorde vi bare. Ikke alting kan forklares. Da vi nåede hytten, var der en blå spejder, der lå og sov på patruljegulvet, så vi fik at vide, at vi skulle være stille, fordi spejderen havde været frivillig på Ringsted festivalen. Så vi skyndte os at pakke ud og komme hjem efter en dejlig og hyggelig tur.
